Jeg er ellers lige midt i fødselsdagsbollebagning, nej jeg har ikke mel på fingrene.. Det var dit indlæg her der greb mig så meget at jeg måtte svare med det samme for ikke at få tankerne væk herfra igen.
Du har problemer med at din mand og din far ikke rigtig accepterer du er syg....... det er der vist ikke noget at sige til, for når du spørger dig selv har du jo heller ikke accepteret det endnu.... Lad nu lige tiden tale ,,,,,,, jeg håber for dig at du får en diagnose der har en helbredelse eller i det mindste en lindrende behandling... men skulle du være så forbistrende uheldig at få diagnosen fibro kommer du til den tid hvor du personen dig skal acceptere, når du er kommet dertil kan du være heldig at dine omgivelser også acceptere det, men jeg er sikker på ingen acceptere vores sygdom før vi selv gør det.
Husk på der er langt fra at acceptere en tilstand og så til at forstå den, dermed mener jeg at jeg endnu ikke kan forstå at videnskaben ikke kan finde en lindrende behandling for os, men jeg er kommet dertil at jeg accepterer det, indtil videre i hvert fald.....
Hvad mon din mor fejlede ???? havde hun fibromyalgi ??? det er nok aldrig blevet diagnostiseret for hun er måske blevet puttet i kassen " hypokonder " det var der mange der før i tiden blev og så havde de det ligeså slemt som vi har det. Uffff hvor var det synd for dem...
Jeg håber og ønsker og vil sende vor herren en stille bøn til at du får en diagnose der passer på dig, på torsdag og at den diagnose du får, kan både du og dine kære acceptere med tiden.
Èt af mine børnebørn har fødselsdag i dag og for at han ikke skal komme hjem til et tomt hus kommer han her efter skole, til boller og cacao, hans fætter og søster kommer også, det er drengen der lige er blevet skilsmissebarn.
Jeg må hellere komme ud til mine boller igen, håber det blev forståelig det jeg fik griflet ned her, det er i hvert fald velment.
Ja, både min mand og jeg levede i årevis med idéen om, at jeg ville blive rask, lægerne skulle jo bare lige finde ud af, hvad jeg fejlede, og så ville jeg komme i behandling, og vupti, så ville jeg blive rask.
Sådan blev det så ikke. Og et eller andet sted så tror jeg, at min mand er langt bedre til at acceptere, at jeg er syg, og at vi så må indrette os efter denne nye situation, end jeg selv er. Han er i fuld gang i haven - den skal være så let at holde, som det nu kan lade sig gøre.
Din mand skal nok lige have lidt tid - det er svært at forstå, at sygdom ikke altid kan kureres, for vi er vokset op med at tænke, at man altid bliver rask igen. Tænk bare på dig selv, du har vel knap nok fattet det endnu ... jeg har i hvert tilfælde svært ved at acceptere, at dette skal være min virkelighed i al fremtid.
Din far har vist haft problemer med sygdom at slås med hele sit liv, lyder det som om. Og det er jo et problem, at man ikke lige kan se, at vi er syge - det ser jo ud som om, vi er dovne. Du må forsøge at være tålmodig og forklare det igen og igen - at du virkelig er syg, at du skal passe på de kræfter, du har, og bruge dem på det, du synes er vigtigt. Du er ikke ond, og du skal ikke føle dig ond, du skal heller ikke have dårlig samvittighed. Du skal arbejde videre med at acceptere din sygdom, selv at synes at du er god nok, selv om du er syg, for du er jo stadig det samme elskelige menneske, som du var, før du blev syg.
Jeg har lagt 3 artikler af og om Henrik Isager ind i artikelsamlingen, og jeg har skrevet lidt på boganmeldelsen af hans bog "Stress og udstødelse". Jeg er nu i gang med en nyere svensk bog som også har stress som vigtig faktor i udviklingen af bl.a. fibromyalgi. Mere om den, når jeg har læst den færdig.
Og, Bodil, du nåede lige at få sparket et svar ind, mens jeg skrev. Tillyke med barnebarnet, og hvor dejligt, at han ikke skal hjem til et tomt hus på sin fødselsdag men kan få en hyggelig eftermiddag med jer, sin søster og sin fætter. Jeg kan næsten dufte bollerne .... uhm... og solen skinner, fuglene kvidrer, og jeg har mange ting jeg skal nå i dag - og jeg har lovet mig selv at lægge pauser ind.
Spurven :::: fantastiske artikler du har lagt ind, jeg overvejer i øjeblikket om ikke jeg skulle sende dem til mine to søstre, det tror jeg ville være på sin plads, den tredie søster der er lægefrue gider jeg ikke sende dem til for det er hende der ikke tror på jeg er syg.
Mange tak for du lagde dem ind.....
Ja nu er bollerne færdige så hvis ikke det var fordi du bor så langt væk kunne du måske dufte dem spurven hi hi Knuz fra Bodil (. ❤ ‿ ❤ . ) ♪ ♫ • * ° * • . ° ¸ ❤ ¸ ¸. • * ° * • ♫ ♪ (. ❤ ‿ ❤ . ) ❤ (. ❤ ‿ ❤ . ) ♪ ♫ • * ° * • . ° ¸ ❤ ¸ ¸. • * ° * • ♫ ♪ (. ❤ ‿ ❤ . )
Bodil dejligt at dit barnebarn kunne komme hjem til cacao og nybagte boller, det er altid dejligt at få.
Jeg har også store problemer med at afstands bedømme, så jeg vader også tit ind i dørkarme, slår mine arme eller knæ på dørkarme, så indimellem har jeg mange blå mærker, men jeg syntes det er værst når jeg har det dårligt.
jeg syntes at dagene flyver afsted og jeg når ikke alt det jeg gerne vil, i weekenden hvor det bare har stået ned i stimer, har den stået på hygge, den lille har været her, lørdag fik vi varm cacao og købe kager og søndag lavede jeg tina's æblekage, det er æbler i både med en smuldredej ovenpå, den smager bare rigtig godt.
I søndags fik vi familie forøgelse, han er 12 uger og vi har kaldt ham fryns, da han er noget pjusket, og noget af det første min mand sagde da hab så ham, var at du er vist en lille frynse
Spurven skrev ... Lige nu er jeg optaget af Henrik Isager og hans interessante tanker om, at fibromyalgi hænger tæt sammen med langvarig stresspåvirkning. Og ja, når man læser det foregående afsnit om mine vanskelligheder med at få slappet af, stoppet i tide og at få sagt "nej" både til mig selv og til andre, ja, så hænger det jo fint sammen.
Hej Spurven. Vil bare lige sige tak for artiklerne fra Henrik Isager. Sidder nu her dagen før jeg forhåbentlig får sat diagnose på og der hvor jeg indimellem bliver bange for Haga ikke finder noget, er jeg ret sikker på det er fib eller træthedssyndromet. Hos mig er det bare mest smerterne jeg lægger mærke til og er ret overbevist om det er fib, men damn hvor ham Henrik Isager er god til at forklare tingene. Gid de praktiserende læger gad læse hans bog for jeg ved allerede nu jeg har et problem med mine egne, som siger fib slet ikke findes. Græmmes over folk der tror vi er fulde af løgn eller bilder os noget ind. Ikke noget at sige til hverdagen kan føles hård at komme igennem til tider
Ved godt vi er gået over til fibbernes hverdag nr 3, men blev nødt til at skrive her i den gamle, hvor indlægget var