Forums
| Fibronet.dk :: Forums :: Generel debat - ÅBEN sektion :: At leve med fibromyalgi - hvordan |
|
<< Forrige indlæg | Næste indlæg >> |
| [flyttet] Vrøvl med musklerne | ||
| Gå til side 1 2 3 | |
|
Bestyrer: Bette Pjok, Smukke
|
| Ophavsmand | Indlæg | ||
| Lenam |
| ||
 Registeret medlem #207 Oprettet: 11 sep 2008, 15:23:39Sted: Esbjerg N. Indlæg: 2336 | Kære Venner. Er der mon nogle af Jer, som kan sætte ord på, hvorledes jeres muskler arter sig? De gør det sikkert heller ikke ens, de forskellige steder rundt i kroppen? Og de samme muskler arter sig sikkert også forskelligt fra tid til anden. Jeg undlader i første omgang selv at fortælle, hvorledes jeg opfatter mine, for ikke, at påvirke I andres oplevelser. Skal nok vende tilbage igen senere. Håber på den måde at få lidt klarhed over, om det virkelig bare er fibben, der skaber sig. Ellers vil jeg ønske Jer alle en rigtig god dag. Kærligst Lenam | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| Lise |
| ||
| Registeret medlem #293 Oprettet: 15 jul 2009, 09:08:27Sted: Midtjylland Indlæg: 1006 | Hej Lenam. Det er altså svært at beskrive men jeg vil forsøge : ) Jeg døjer meget med stive og overspændte muskler og sener i hele overkroppen. Når musklerne er blevet spændte kan de ikke finde ud af at slappe af igen. Det "klemmer" , strammer, brænder, prikker og sover forskellige steder, alt efter hvor det strammer mest. Mine symptomer flytter rund fra side til side men omkring nakke og skuldre er det "fast" hver dag døgnet rundt. Når musklerne strammer meget påvirkes det autonome nervesystem - det giver uro,sitren og hurtig puls. Når spændingerne i nakken er slemme påvirkes mine øjne - kan føle tryk bag øjet eller øjene bliver røde og svære "at flytte" altså har jeg svært ved at indstille synet og kan nogle gange ikke bruge mine briller fordi det gør ondt i øjene. Håber du kan bruge beskrivelsen . men som du skriver er det jo meget forskelligt hvordan sygdommen (ud)arter sig. Ha en god solskinsdag  Knus Lise | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| majbrit |
| ||
 Registeret medlem #312 Oprettet: 07 sep 2009, 19:45:35Sted: 8850 bjerringbro Indlæg: 1941 | Hej Lenam Hvordan det føles i musklerne, når det gør ondt,rigtig godt spørgsmål. Men vil prøve at skrive ,hvordan jeg opfatter det. Det føles nærmest som en form for krampe uden at være det. Forskellen fra krampe er en masse uro ,sitren ,og at der ikke er plads under huden, (hvad der jo selv sagt er),som om musklerne ikke kan finde ro på nogle måder . Når musklerne skaber sig er det altid par vis i begge siger af kroppen. Det kommer som regel med at jeg stresser og presser kroppen for meget i forhold til mine grænser. Men det kan også komme i forbindelse med at fibben raser igemmen hele kroppen i en periode. Passer jeg ellers på og har en rolig hverdag,mærker jeg ikke noget til musklerne. Håber du kan bruge det til noget,og at det giver lidt mening. Knus Majbrit | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| majs |
| ||
 Registeret medlem #216 Oprettet: 06 okt 2008, 22:01:54Sted: 7760 Hurup Thy Indlæg: 2069 | Mine muskelsmerter og -gener er forskellige gennem døgnet. Om morgenen er de maget stive, aldeles ømme og næsten umulige at få igang. Op ad dagen "tør de op" og bliver lidt som gele. Når jeg lægger mig for at få lidt hvile, så snurrer det og kører i musklerne. Hen under aften er det især mine ben og hofter der ikke vil være med mere og kræver ekstra muskelkraft for at fungere. Ved sengetid er alt oppe at køre. Så både smerter, stikker og brænder de, samtid med at nogle af musklerne (pt. i overarmene) har "Tandpine" Ja, selv musklerne i anigtet kan viberere og tinitussen er næsten håbløs at få bugt med når den også er i spil. Ofte ønsker jeg at jeg kunne binde mine hænder og arme op så de ikke rører ved noget. Om natten, når jeg endelig falder i søvn, så føles alt som om at det er lammet efter 2-3 timer. Er der gået mere en 2 timer har jeg desuden smerter i musklerne omkring vristen, knæene, ryggen og armene. Om natten føles det også meget tit som om mine fingre går i krampe, men de e´r ganske afslappede og kan som regel selv "få liv" i dem. Ofte er der hudpartier der sitre eller skaber sig helt som gåsehud. Både i ansigtet og på ryggen. Har jeg overanstrengt musklerne føles det helt som gigtsmerter eller tandpinesmerter. Mine smerter følges også ad i begge sidder, men der er ofte forskel på om det er arme og fødder eller ben og hænder der er mest plaget. Hilsen fra majs | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| Spurven |
| ||
 Registeret medlem #372 Oprettet: 11 mar 2010, 09:01:54Sted: Midtsjælland Indlæg: 2525 | Hej Lenam! Sætte ord på, hvordan mine muskler arter sig??? Hmm, det er svært, for det første fordi det, der i bevægeapparatet generer mig, føles som smerter og ømhed i både muskler, tilhæftningssener og knogler, og for det andet fordi intensiteten af smerter og ømhed varierer både over dagen og fra dag til dag. Smerterne sidder i arme, ben, hænder og fødder, nakke, skuldre, brystkassen omkring ribben, og det nederste af ryggen (ja, ja, balderne!). Heldigvis har jeg sjældent hovedpine, men de øvrige smerter er der hele tiden, det er bare intensiteten der varierer. Lad mig gøre et forsøg på at beskrive det: Min første tanke, den tanke, der kalder mig fra søvnen til på-vej-til-at-vågne-tilstand er "av". Så forsøger man pr. reflex at flytte på sig for at undgå det, der gør ondt, og endnu et "av" vækker én. Hver gang man forsigtigt rører på sig, er det "av, av, av". Kroppen føles som om den i nattens løb er blevet kørt over af en damptromle, eller som om en bokser har brugt mig som boksebold, hele kroppen føles som ét stort blåt mærke, alt er ømt, og hver eneste bevægelse er smerte. Som en - ja, jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det - klumpe-dumpe, kommer jeg ud af sengen og vralter til toilettet, hvor dørhåndtaget er første store forhindring, for bare det at holde om håndtaget og samtidig bevæge hånden nedad, gør virkelig ondt. Alle bevægelser gør ondt, nogle mere end andre - i badet gør det ondt at trykke på shampoo- og balsamflasken, håret bliver vasket i en underlig stilling med hovedet godt nede mellem skuldrene, så armene ikke skal løftes for højt (heldigvis er jeg korthåret, så det letter jo noget - og hårtørreren er forlængst opgivet, håret må lufttørre og se ud, som det gør), tæerne er de værste at skulle nå, for benene vil næsten ikke bøje sig. Men det varme vand gør godt, så efter "optøning" under den varme hane, føles alt lidt bedre. Men der går nogen tid med at komme i gang og finde sig selv. Heldigvis arbejder jeg sjældent før kl. 9, og de første timers arbejde foregår hjemme ved skrivebordet, computeren og telefonen. Først godt op ad formiddagen er jeg nogenlunde klar til at vove mig ud. I timerne midt på dagen har jeg det som regel bedst, og så går det ned ad bakke. Aftnerne kan være slemme, så er det godt, at have en sofa at ligge på - men surt, når det er dér, jeg plejer at være kreativ (og slemt, hvis jeg har aftenmøder). Også ved sengetid kan det være svært at finde ro og en rimelig sovestilling. Ude kan jeg gå / cykle under 100 meter før alt bliver tungt og føles, som om jeg har løbet en maraton eller været med i Tour de France. I snegletempo (jeg, som plejer at være i overhalingsbanen, må nu affinde mig med at blive overhalet af selv gamle mennesker) og med besvær bevæger jeg mig rundt, men heldigvis skal jeg sjældent så langt. Trapper er håbløse, mine ben kan dem ikke - de løber tør for kraft og de gør ondt. Jeg har trapper her hjemme, et hus med både 1. sal og kælder, så jeg burde være vant til det. Ned ad trapper er heller ikke specielt godt, her driller smerter og ballancen, så jeg må have en hånd fri til støtte. På nogle tidspunkter er det armene, der er værst, til andre tider er det benene. Og jeg kan ikke altid finde sammenhæng mellem at have anstrengt mig, og hvor smerterne er værst. Foruden smerter og ømhed "indeni" er jeg også ømskindet, en almindelig berøring kan føles meget smertefuld, og bare det, at jeg vasker mig eller uden at tænke over det kommer til at klø mig, gør ondt. Derudover er der prikkende, stikkende og sovende fornemmelser i arme og ben, hænder og fødder, samt især i ben og fødder en brændende fornemmelse, som om jeg er forbrændt eller skoldet. Smerter i eller bag øjnene er der også ofte - det er meget ubehageligt. Og i tungen slås jeg med en sovende og brændende fornemmelse. Tjaaa, sikke er gang pivseri. Men jeg håber, det gav mening og kan bruges til noget. Og, Lenam, det var kun bevægeapparatet, du spugte til, ikk'? Ikke alle de andre mere eller mindre underlige symptomer vi render rundt og døjer med, vel? Tanker og knus til alle jer, der døjer med fibbens genvordigheder - og især til jer, der har det meget værre end jeg, og så alligevel magter at give så meget herinde. Kærlige hilsener fra | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| Lenam |
| ||
| Registeret medlem #207 Oprettet: 11 sep 2008, 15:23:39Sted: Esbjerg N. Indlæg: 2336 | Kære Venner. Foreløbig vil jeg lige takke Jer for jers svar. Jeg vender tilbage senere i dag. Skal lige være færdig og af sted til ørelæge og får derpå en veninde på besøg. Indtil videre vil jeg ønske Jer alle en rigtig varm, solrig sommerdag. Kærligst Lenam | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| Lenam |
| ||
| Registeret medlem #207 Oprettet: 11 sep 2008, 15:23:39Sted: Esbjerg N. Indlæg: 2336 | Kære Venner. Allerførst vil jeg gerne takke Jer allesammen for jeres fine svar. Ved udmærket det er svært at sætte ord på. Men jeg kan se meget af det ligner, det jeg også sloges med. Jeg har hele foråret gået og syntes, at mine muskler arter sig vildere og vildere. Og skyldes det virkelig "bare" fibromyalgi eller ligger der andet bag???? Er undersøgt via rygmarvsprøve for sclerose i 2005, hvor det blev afkræftet. Ellers ville jeg have en tilbøjelighed til at tro, det nærmere var noget sådant. Er der nogen der ved, om det kan komme alligevel?? Der kommer så her på siden, de små indslag om at fibromyalgien også kommer i en form for attacker og så slår jeg mig lidt til tåls med, at det nok alligevel er fibben der raser. Jeg har hos egen læge fået en henvisning til en neurolog(tid d. 20.august) og som egen læge siger, så kan du da få det be- eller afkræftet. Da der er et stykke tid til, så fik jeg omkring 1.juli taget nogle blodprøver, der kunne have indflydelse på specielt musklerne, men alle svar, var indenfor det normale. Jeg har tidligere via Majs, fået at vide, at hun også har afgrænsede områder, hvor det ser ud, som gåsehud. Her har jeg lagt mærke til, at der forud kommer sådan en sjov ubeskrivelig fornemmelse kravlende/snigende inde i musklerne. (måske den Maibritt fornemmer, når hun ikke synes der er plads under huden). De berørte muskler bliver ligesom knaldhårde under huden, som rejser sig med "gåsehud" og er nupret og fast, som et vaskebræt. Det er efterhånden alle vegne i kroppen. Det kan vare fra sekunder til flere minutter af gangen. Det er modbydeligt. Indimellem får jeg også den fornemmelse inde i hovedet. Her tænker jeg så, om det bare er noget sådant? For så kan der samtidig komme en underlig snurren ud i tunge/mundvig/kind. Tænker så, om det er fordi musklen stivner/hærdes inde i hovedet eller uden på kraniet, så pladsen bliver lidt trang og det derfor trykker på andre systemer. Begge dele går jo som regel også væk igen. Når min nakke sidder forkert(har flere led der skrider og låser), og ofte rigtig spændte muskler i specielt det område, så er det helt sikkert også en ting der går ind og påvirker mit syn på samme måde, som I så flot beskriver det, med smerter, trykken, og manglende focusering. Kender også alle de andre symptomer med at det svier, brænder, sitrer/er uroligt, musklerne føles spændte og til tider for korte(muskelsvind???). Med jævne mellemrum har jeg det i mine underarme, som om de er fyldte med mælkesyre. De er hårde, spændte og ømme. De små tics/muskler der står og vibrerer, kender jeg også, men her i foråret er det kommet til større muskelgrupper, hvor f.eks. en af lårmusklerne står og pulserer kraftigt(dog med pauser) gennem flere timer. I sidste uge var det sådan i venstre overarm. Samtidig med gav det nogle sjove ryk, så albueleddet reflekterede derpå og armen nærmest svang udad af sig selv. Og man kan bare ikke gøre noget! Muskler og led er stive, gør ondt og det er ganske rigtigt fra top til tå. Jeg vågner tit flere gange om natten og da sover mine hænder/arme(indimellem helt op i skulderen). Det er selvfølgelig også nat!!! Men hvor gør det ondt. Det er svært at få liv i de lemmer igen. Jeg synes tit det spænder, bliver ved at sitre/vibrere længe efter og det bliver således ved at gøre ondt og så er man igen er rigtig vågen. Fornemmer det ofte, som om der er en let strøm, det går igennem mig. Mine muskler bliver også mange gange bare lige pludselig trætte. Det er, som om der slet ingen kræfter er. Det sker da også, at jeg må stå af min cykel, fordi de pludselig slipper op. Men min nye cykel har flere gear, så jeg håber det gør det lettere. Morgenstivheden beskriver Spurven så flot, med et ryk her, så trækker det der. Av. Nogle gange giver noget efter et sted. Det kan lindre, men spænder måske så et andet sted. Noget underligt noget. Sådan oplever jeg også at komme i gang. Vralter omkring, som en der er højgravid med bækkenløsning, indtil jeg kommer ordentligt i gang. Spurven; har du meget ondt i tæerne fra morgenstunden, så kan du, når du bader, lægge en engangsvaskeklud hen over risten i brusekabinen, derved får du ekstra varmt vand omkring fødderne og får dem hurtigere vamet op og måske også løsnet lidt. Jeg bruger der ofte en blød børste med et langt skaft, så skal jeg nemlig heller ikke så langt ned eller have benene løftet så højt op. Man bliver vel magelig på sine gamle dage!!!! Jeg synes noget af det der lindrer mest for mig er varme. Det får ligesom de omkringliggende muskler til at slappe lidt af. Der synes jeg også varmtvandbassinet/spaen i svømmestadion er gode hjælpere. Udspænding ved hjælp af de små orange akupressurbolde, føles som den rene tortur, når jeg bruger dem. Men som regel lindrer de alligevel ved at få senetilhæftningspunkterne til at slippe taget på de ømme muskler/nerverne indenunder. Den store gymnastikbold bruger jeg også jævnligt, da den er med til at træne balancen og ikke kræver for meget. Jeg har i år investeret i en Kimayapude. Med en T-shirt på, så klarer jeg også at få mig lagt på den og den virker, som zoneterapi og lindrer altså også, selv om den nærmest indbyder til tortur, når man ser den. Jeg vil endnu en gang gerne takke Jer for Jeres indsats. Der er virkelig mange lighedspunkter og jeg er tilbøjelig til at tro, at det "blot" er fibben der spiller mig et pus. Nu har jeg også fået lukket en ordentlig omgang pjevs ud. En ting glæder mig dog. Det er heldigvis ikke lige slemt hele tiden. Er der fejl i dette, så må i bære over med mig. Mine fingre er stive og godt ømme og der har været været utrolig mange fejlanslag. Så vil jeg ellers ønske Jer alle en fortsat god dag og en god aften. Lige nu kommer solen igennem. Ellers har her været overskyet hele dagen. Kærligst Lenam | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| Lise |
| ||
| Registeret medlem #293 Oprettet: 15 jul 2009, 09:08:27Sted: Midtjylland Indlæg: 1006 | Hej Lenam. Jeg kender den sovende fornemmelse op i kinden og mundvigen. I starten blev jeg meget forskrækket og troede at jeg havde fået en hjerneblødning eller lign. Som du skriver - ja så forsvinder det igen efter en tid og jeg har da også på fornemmelsen at det er nakken og de spændte muskler der afklemmer en nerve hvorfor der opstår en sovende/lammende fornemmelse. Jeg har det modsat dig at jeg ikke tåler varme. Mine muskler hæver op og trykker bare endnu mere og giver flere smerter. En fysieterapeut fandt ud af at isposer (en kold omgang) hjælper mig. Går jeg i sauna hæver mine fingre og fødder eksrem meget og det varer flere dage inden det forsvinder helt igen. Omkring din beskrivelse af at dele af en muskel pludselig trækker sig sammen og sitrer oplever jeg også. Det er mega ubhageligt når det sker at hovedet bliver påvirket - jeg går "helt ved siden af mig selv" og kan ikke rigtig finde hovede eller hale i tanker og ord. Jeg har for år tilbage blevet undersøgt af neologer....reumatologer....som ikke kunne finde en diagnose og konkluderede at jeg måtte lide af "en psykisk overbygning" - jeg blev sendt til en udredelse hos en psykriater som heldigvis fandt mig hel og normal ( jeg er den enenste i familien der har papir på at jeg er rigtig klog  ).Idag har jeg indimellem stor lyst til at prøve en af de reumatologer I anbefaler her på siden - men skrækken for at igen blive mistolket har hidtil afholdt mig !! Derfor er det sørme dejligt at turde sætte ord på ens underligheder her. Visheden om at andre ligner mig gør at jeg tør fortælle. Hver dag er der smerter og protester fra kroppen og det påvirker både energien og tiltider også humøret. Jeg prøver at se så positivt på livet som det er muligt og gør mit bedste for at få en god hverdag. Knus Lise | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| majbrit |
| ||
| Registeret medlem #312 Oprettet: 07 sep 2009, 19:45:35Sted: 8850 bjerringbro Indlæg: 1941 | Hej Lenam Det med at musklerne ,lige pludselig bliver trætte,men samtidig føles er fyldt med mælkesyre, har jeg fået at vide hænger sammen med fibben.Og er en form for overbelastning , fordi jeg ikke lytter og stopper i tide til kroppens signaler .Det er værst i de perioder hvor fibben raser, og når ikke tager den nødvendige hensyn ,der er nødvendig generalt. Men jeg kan godt have det sådan fra morgen af i perioder. Lenam skriver: Her har jeg lagt mærke til, at der forud kommer sådan en sjov ubeskrivelig fornemmelse kravlende/snigende inde i musklerne. (måske den Maibritt fornemmer, når hun ikke synes der er plads under huden). Det er det jeg fornemmer forud at musklerne begynder at krampe og skabe sig,Lenam. Jeg håber du får en forklaring ,når du skal til undersøgelse.Så du også kan få ro i sindet. Knus Majbrit | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| majs |
| ||
| Registeret medlem #216 Oprettet: 06 okt 2008, 22:01:54Sted: 7760 Hurup Thy Indlæg: 2069 | Kære Lenam; Her har du godt nok fået startet en tråd, der giver stof til eftertanke  For når jeg/man skriver dette og hint som svar, og du skriver tilbage, sammen med de andre kære herinde, så vågner man jo virkelig op og erkender: Joo, jeg skrev godt nok lidt om det, men ikke lige hvor svært og hvor længe det varer. Det kommer nok først nu, ved eftertanke, at vi egentlig indser at vores "pivserier" faktisk er mere end bare lige et par timer af dette om morgenen eller et time om aftenen med dette eller en halv nat med noget helt andet, for så overhovedet at få lidt søvn inden det hele starter forfra. Vi lærer at leve med meget og er rigtig gode til at bagatalisere det. F.eks. gåsehuden på dele af kroppen. dem beskrev jeg kort, men faktisk varer de op til en time. Og det samme i ansigtet om natten, hvor jeg forsøger at vende mig lidt væk med hovedet, så min mand ikke får øje på de mærkelige grimasser. Og ja, jeg ligner også en gravid med bækkenløsning og forbrændte fingre, når jeg om morgenen/formiddagen famler mig fra stol til dørkarm og bruger albugen til at åbne døren, for så endelig at når håndvasken hvis noget kommer ovenud eller toilettet hvis det skal den anden vej. Og så sidder man der og kan knap rejse sig, for kræfterne er brugt. Det lyder mærkeligt for andre, når man ikke selv kan trygge tandpasta ud / tørre sig i ørene efter bad, bruge sugerør til en kop morgenkaffe eller skal have super forsigtig hjælp til at få sine fødder ud af dvalende smerte. Sidst nævnte kan gøre så vanvittig ondt, at det blokerer for at hjernen vil reagerer. Nu snakker vi lige sclerose, herinde for tiden: Min genbo på 43år har haft sclerose i 13 år og fulgt alle foreskrifter. Nu har hun lige fået at vide, at det slet ikke er sclerose, men de ved heller ikke hvad det så er  Hun har ikke smerter i den grad, men kan slet ikke styre sin motorik bare 5 meter. Alligevel holder hun krmpagtigt fast i sit fleksjob, for det e´r hendes liv, nu, hvor børnene tilmed flytter hjemmefra. Jo, Lenam; der kommer nok mere "fra dybet i os", nu hvor vi ser at andre også kender til vores ""små"" hemmeligheder. Godt at du tar det op, for jeg valgte noget fra, da jeg havde brug for ro, inden nye udfordringer i lægeverdenen. Knuss fra majs | ||
| Tilbage til toppen | | ||
| Gå til side 1 2 3 | |
Powered by e107 Forum System
