Forums
Fibronet.dk :: Forums :: Min hverdag og anden hyggesnak - ÅBEN sektion :: Hyggehjørnet
 
<< Forrige indlæg | Næste indlæg >>
Julekalender historie 10. december
Bestyrer: Bette Pjok, Engel
Ophavsmand Indlæg
Alice T
10 dec 2015, 00:01:16
Registeret medlem #664
Oprettet: 30 nov 2011, 21:54:49

Postnr. og By: Ringsted
Indlæg: 122

Julekalender historie 10. december
 
Det var atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet var Leonora og nisserne vågne. De to små nisser havde siddet og snakket om hvor hårdt det faktisk var når man skulle trylle, sådan for alvor og man var en nisse. Da Leonora rejste sig op i sengen, kiggede de over på hende. 
 
Hun smilede. ”Det klarede I to godt i går. Jeg er stolt af Jer.” Spir rødmede, han var glad for at have gjort noget rigtigt, efter al den ballade han havde lavet. ”Nå,” fortsatte Leonora. ”Vi skal jo gå rundt for at se om alt og alle er i orden efter den orkan i går. Så lad os få tøj og overtøj på.
 
De to små nisser skyndte sig og det gjorde Leonora også. Snart var de alle klar til at gå ud. Leonora satte dem op i lommen, og så kravlede hun ud af vinduet og fløj ned i gården. Det kunne hun jo godt når det ikke stormede sådan. 
 
Først gik hun om til det gamle træ. Det lå stadig som i går. Træet sov, så hun ville ikke vækket det. I stedet gik hun rundt om det. Med et rev Spir i hendes frakke. Hun kiggede ned på ham. ”Han rejste sig op i hendes lomme. ”Se, se der,” han nærmest skreg og pegede på et sted i sneen. Leonora kiggede. 
 
”Ja, her har været nogen, det er måske dig spir. Måske skulle du komme ned og feje lidt Nissekost.” Hun satte ham ned i sneen. ”Han bliver jo væk,” råbte Spir. ”Rolig.” Lød det nede fra sneen. ”Hula, mula, pullalit, voks med opgaven.” Sådan sagde Nissekost nede fra sneen.
 
Med er stor en stor nisse ved siden af Leonora, han var næsten lige så stor som hende. Hans kost var også vokset. Nu begyndte Nissekost at feje sneen væk. Der kom dog ikke helt noget til syne. Men der var ingen tvivl om at der var meget små fodspor i sneen. 
 
Efter nogen tid sagde Leonora. ”Nu kan du godt stoppe, der er ikke mere her, men vi har alligevel fundet ud af at du gik i den retning.” Hun pegede i retning af marken. Nu lød det igen fra Nissekost. ”Hula, mula, pulalit, blive som før.” Så var han igen en lille nisse, og kosten var også blevet lille og lå nu i hans lomme. 
 
Leonora tog ham op fra sneen og puttede ham igen i sin lomme. ”Phuha,” lød det fra Nissekost. ”Det er hårdt arbejde” Han tørrede sveden af panden. Leonora lo. Hun gik mere om bag gården, om i haven. Træerne stod endnu. Det var også meget gamle og stærke træ, det der var væltet, havde ikke været så stærk mere. Men der lå nogle store gren på græsplænen. 
 
Hun kiggede ud i folden, der var et par brædder der var faldet af. De skulle nok bare bankes på igen. Men ellers så hun ikke noget der var gået i stykker. Menneske Else havde jo også sat alle havemøblerne ind, og trampolinen var pakket sammen. Den eneste der stod der var menneske Alices stol, som hun brugte når hun ikke kunne gå så langt udenfor, på grund af sine ben og sit vejr.
 
Leonora smilede lidt. Hun havde hørt at Menneske Alice havde sagt at hun går som en elefant, puster som et damplokomotiv og var blind som en høne. Det var lidt sjovt at hun så sig selv sådan. Med et mærkede Leonora noget rører sit ben. 
 
Hun kiggede ned, og det var jo Lærke. ”Halløj,” smilede hun. ”Hvor kommer du fra.” Lærke Mijauede. Jeg er da brudt ud, hvordan ellers. Men alt er i orden over i stalden. Alle dyrene har det godt. Selvom Buffy og Myra, var lidt bange. Når ja, det var vi andre vist også, vi var bange for taget blæste af, og så hørte vi braget, da det gamle træ faldt om. Godt det ikke ramte stuehuset.”
 
Leonora smilede, ”det ville det have gjort, hvis ikke de to der,” hun pegede på de to små nisser i hendes lomme. ”Det var godt de kunne trylle, for det gjorde vi fik vendt træet, så det faldt ind i gården og ikke på huset.”
”Hold da op,” Lærke var overrasket. ”I er seje,” sagde hun til de to små nisser. De smilede lidt genert til hende. 
 
Der kom en lyd oppe over hovedet på dem. Det var den gamle ugle. Han landede lige ved siden af Leonora, og bukkede for hende. ”Godaften fru Leonora. Godt jeg fandt dig her. Han tog et brev frem fra sine fjer. Der her er et brev fra Julemanden.” Han rakte det til Leonora der tog i mod det. 
 
Nu fik Uglen øje på nisserne og Lærke. Og hilste også på dem. ”Hej Ugle,” svarede Lærke. ”Dejligt at se dem udenfor igen.” Uglen nikkede os sagde så. ”Nu må I undskylde for jeg skal op og sove, og mon ikke I også snart skal ind.” Leonora nikkede og smilede farvel til ham. Så fløj han op i det store træ.
 
Lærke fulgtes med hen til stuehuset. Her sagde de farvel til Lærke, der skyndte sig over i stalden.  Leonora fløj op på taget til sit værelse. Hun satte de to nisser ned ved deres senge. De syntes de blev træt af at være ude, selvom det var Leonora der gik og de blev båret. Så de skyndte sig i seng og sov snart godt.
 
Leonora gjorde sig også klar og gik i seng. Hun tænkte på at der nu kun var 14 dage til juleaften og så fadlt hun også i søvn.
Tilbage til toppen
 

Gå til:     Tilbage til toppen

Syndiker denne tråd: rss 0.92 Syndiker this tråd: rss 2.0 Syndiker this tråd: RDF
Powered by e107 Forum System