Forums
Fibronet.dk :: Forums :: Min hverdag og anden hyggesnak - ÅBEN sektion :: Hyggehjørnet
 
<< Forrige indlæg | Næste indlæg >>
Julekalender historie 11. december
Bestyrer: Bette Pjok, Engel
Ophavsmand Indlæg
Alice T
11 dec 2015, 00:09:33
Registeret medlem #664
Oprettet: 30 nov 2011, 21:54:49

Postnr. og By: Ringsted
Indlæg: 122

Julekalender historie 11. december
 
Det var ikke mørkt på den gamle gård. Leonora var stået op selvom det var dag. Hun gik hen og vækkede de to små nisser, der sov i deres små kassesenge. ”Hallo, I skal op, kom nu, få nu lidt fart på.” 
 
De to små nisser kiggede forvirret på hende. ”Jeg har et job til Jer. I skal skynde Jer, for vi skal ned og have Jer smuglet ind i Menneske Elses taske og bil. I skal med hende ud og køre. I skal kigge efter andre nisser, alle slags nisser. Og I skal se om de også er grå. Det her er vigtigt. Det er Julemanden, der har skrevet det til os.”
 
Nu kom de to små nisser op og skyndte sig i tøjet, de glædede sig til at komme ud på eventyr, at de skulle køre med i en bil. De glæde sig. ”Vi er færdig, sagde Spir, hvad så.”  Leonora smilede nu ned til dem. 
 
”Det er vigtigt at menneskene ikke ser Jer. Husk det. Og nu går vi ned. Jeg har aftalt med Bølle, at han skal få Menneske Else væk fra trappen så vi kan komme ind på Elses værelse. Her ligger jeg Jer ned i hendes taske, og så når I kommer ud i bilen, må I være forsigtige. Har I forstået det hele, kom så” De to små nisser nikkede.
 
De gik lidt ned af trappen, og Bølle fik øje på dem, og så begyndte han at gø og hoppe foran havedøren, som om han skulle ud. Sille kiggede op, og så dem også, og så hjalp hun Bølle. Menneske Else kom hen til dem, ”Åh, skal I ud nu, jeg her faktisk lidt travlt,” skældte hun ud. Bølle og Sille blev bare ved, og så gik hun også hen til havedøren og åbnede den ud til hundegården og satte sig og ventede på de skulle blive færdige. 
 
I medens skyndte Leonora sig ned af trappen, hun havde nisserne i sine lommer. De holdt fast og var helt stille. Hun kunne stadig hører de to hunde gø, og så skyndte hun sig gennem køkkenet og ind på Elses værelse. Hendes taske lå på sengen. Leonora åbnede den, og så lagde hun de to nisser ned i den, og lukkede den igen. 
 
Så skyndte Leonora sig op igen, hun sørgede lige for at Bølle så hende. Så holdt han op med at gø, lettede ben og gik ind. Sille kiggede på ham og fulgte hans eksempel. ”Endelig,” sukkede Else og så gik hun ind for at tag sin frakke på og hente sin taske. Nisserne var helt stille.
 
De to hunde fik en godbid, og så gik Else ud til bilen. Hun lagde sin taske på sædet ved siden af hende, og så startede hun bilen. De to nisser så forskrækkede på hinanden. Bilen begyndte at flytte sig og det bumlede op og ned, da de kørte ned af grusvejen. 
 
Nisserne bed i deres tøj for ikke at stønne højt, hun måtte jo ikke hører dem. Nu kom de ned til den rigtige vej, og så var det ikke så slemt mere. De pustede ud. De stak hovederne lidt op, men de var ikke store nok til at se ud af vinduet. Så kravlede ind igen. 
 
Efter de havde kørt nogen tid, stoppede hun bilen og tog sin taske. Hun tog en slags vogn, her lagde hun sin taske op, men sådan hun havde fat i den. Så kørte hun med den mærkelige vogn, og de to nisser kiggede op igen. 
”Se,” hviskede Spir, ”derover er der nogle nisser.” Da Else kiggede væk, skyndte de sig at hoppe ud af taksen og løbe hen til hylden. Sammen kravlede de op på hylden. De skyndte sig for menneskene måtte jo ikke se dem, og der var faktisk ret mange af den slags. Mange gik rundt med en vogn ligesom Else. Men de havde ikke tid til at kigge. 
 
Da de var oppe på hylden og stod ved en nisse, sagde Spir. ”Hulla, lula lei, snak med mig.” Nu kunne nissen snakke, det var en porcelæns nisse. Den kigge på Spir. ”Ja, hvad kan jeg hjælpe med. ”Vi skal finde ud af om det er alle nisser der er blevet grå, og du er i hvert fald.” 
 
”Ja,” svarede porcelæns nissen. ”Jeg ved at det er vi alle sammen, og vi vil gerne være røde nisser igen, kan I hjælpe med det.” Spir nikkede. ”Ja, vi prøver på det, men vi er nød til at løbe igen, for vores menneske står derover, og vi skal med hende hjem. Hulla, lula lei blive som før.” Og nu var det bare en helt almindelig porcelæns nisse. 
 
De to kravlede hurtigt ned af hylden og løb over mod Else. På vejen råbte en lille dreng. ”Se der er nisser.” De voksne smilede, for de kunne ikke se nisserne, og de to kravlede op i vognen og gemte sig i Elses taske igen. 
Hun havde købt noget og det lagde hun i poster og tog det med ud i bilen, det lagde hun nede foran det sæde, hvor hendes taske lå. Så startede hun igen bilen, og de begyndte at køre. Da hun stoppede igen, kiggede de hurtigt op, men de var ikke hjemme. Hun lod tasken være og gik ud af bilen. 
 
Nu kom der to små børn løbende, de råbte. ”Hej Mormor”. Else smilede glad til dem og gav dem et knus. Det fik hun også af den voksne dame, der var med dem. Det var deres mor. De satte børnene om bag i bilen og spændte dem fast. Så gav de voksen igen hinanden et knus og så kørte Else afsted med børnene. 
 
Undervejs kiggede de to små nisser forsigtigt op af tasken. ”Se, Mormor,” råbte Elias. ”der er en nisse i din taske.” Ella lo. ”Det er ikke rigtigt, der er to.” Mormor lo. ”Det er godt med Jer, sid nu stille bare et øjeblik igen så er vi hjemme.”
 
De to børn kiggede på hinanden, de vidste at Mormor ikke ville tro på dem. Så stoppede Else bilen, og hjalp de to små ud af bilen og de løb rundt ude i gården. Medens tog Mormor tingene ud af bilen. Børnene havde også hver en taske med. 
 
Med et råber Ella. ”Mormor, se det er Lærke.” Hun prøvede at fange katten, men det var hurtigere end hende. Mormor løb med for at fange Lærke og lukke hende inde igen. Medens de løber der flyver Leonora ned i gården. Lukker tasken op og tager de to små nisser med i lommen og flyver hurtigt op og ind i sit værelse igen. Da Lærke ser det, lader hun sig fange og bærer over i stalden. Medens hun smiler for sig selv.
 
Oppe på loftet sætter Leonora de to små nisser ned. Da de tager deres frakker af, fortæller de at alle nisser er grå. Men de er trætte og det er jo stadig lyst. Så de går i seng igen, og det gør Leonora også. Hun vågner sent om aftenen da alt er mørkt og stille. De to små sover stadig, så hun lader dem sove, og det vil hun også gøre, og nu er der jo kun 13 dage til juleaften.
Tilbage til toppen
 

Gå til:     Tilbage til toppen

Syndiker denne tråd: rss 0.92 Syndiker this tråd: rss 2.0 Syndiker this tråd: RDF
Powered by e107 Forum System